I Toledo, USA blev Y’s Men International stiftet i 1922 af en gruppe medlemmer af KFUM.
Klubbens formål var kammeratskab og ”service til KFUM”. Hurtigt blev der startet klubber i USA og Canada og derefter i resten af verden. På konventet i Atlantic City i november 1922 (17 klubber) blev der udarbejdet love og man vedtog vores motto ”at vedkende sig den pligt, der følger med enhver ret”.
Ved konventet i Grand Rapids i 1928, var der stiftet 22 distrikter og 155 klubber i 4 lande. Da Danmark kom med i 1947, var der 371 klubber fordelt over 26 lande.
Bevægelsen i Danmark fik sin begyndelse, da Ejnar Davidsen i Aalborg under et messebesøg i Prag i 1946, fik kontakt til en KFUM sekretær, som fortalte ham om Y’s Men’s ideen. Den daværende generalsekretær for YMI, Henry Grimes, var orienteret om mødet i Prag og kontaktede Ejnar Davidsen med en opfordring til at danne en klub i Aalborg. Allerede i 1947 fremlagde Ejnar Davidsen ideen for KFUM og den 11. august 1947 blev Aalborghus Y’s Men’s Club chartret.
Om Y’s Men’s bevægelsens spæde start i Danmark i 1947
Når Y’s Men’s bevægelsens spæde start i Danmark skal omtales og belyses, kommer man ikke uden om Aalborg, hvor det hele startede, og hvorfra det senere bredte sig. I Aalborg var der en købmand/grosserer, Ejnar Davidsen, som efter sin hjemkomst fra Sverige ved 2. verdenskrigs slutning, forsøgte at få yderligere gang i isenkramforretningen, hvilket var svært, da der var stor varemangel. Ejnar Davidsen besluttede derfor i 1946 at rejse til en stor international messe i Prag for derigennem at skaffe forretningsmæssige kontakter i et land, der var kendt for sin store isenkramindustri. Inden afrejsen til Prag blev Ejnar Davidsen kontaktet af pastor Poul Schou i Aalborg (den kendte FDF-mand), idet Poul Schou havde været i Geneve og der havde erfaret om KFUM’s vanskeligheder med kontakten til KFUM i Central- og Østeuropa – herunder Prag. Poul Schou havde navnet på en tjekke, som han nu bad Ejnar Davidsen opsøge. I Prag lykkedes det rent faktisk for Ejnar Davidsen at mødes med den pågældende
tjekke, som en tid havde opholdt sig i USA og var meget aktiv som sekretær og gymnastik leder i KFUM. Han var desuden medlem i den lokale Y’s Men’s Club i Prag, som var chartret i 1930. I 1946 var situationen i Prag imidlertid den, at såvel KFUM som Y’s Men’s klubben stod for at måtte lukke p.g.a. den kommunistiske magtovertagelse i landet. Ved mødet med den nævnte tjekke hørte Ejnar Davidsen for første gang i sit liv om
Y’s Men’s Club ideen, og det er tankevækkende, at inspirationen til at starte Y’s Men’s klubber i Danmark skulle komme fra en klub, som af politiske grunde var i færd med at dø.
Fra Prag må der have gået besked til USA om mødet mellem Ejnar Davidsen og tjekken, for kort tid efter modtog Ejnar Davidsen et personligt brev fra daværende generalsekretær for Y’s Men International, Henry Grimes, der opfordrede Ejnar Davidsen til at gå i spidsen for dannelsen af en Y’s Men’s Club i Aalborg. I efteråret 1946 var Ejnar Davidsen i USA og traf i Boston Henry Grimes, og allerede tidligt på året 1947
fremlagde Ejnar Davidsen ideen for KFUM i Aalborg. Ideen fængede, og den 11. aug. 1947 blev Aalborg Y’s Men’s Club (i dag kaldet Aalborghus Y’s Men’s Club) chartret. Chartringen blev foretaget af International Præsident elect (1947 -1948) David J. Coughey fra Fredericton i Canada.
Da organisationen i 2022 har henholdsvis 100 års og 75 års jubilæum, fejres det med en del arrangementer over hele kloden
Y’s Men’s logoet som der anvendes nationalt og internationalt.
I forbindelse med jubilæerne er der blevet lavet et jubilæumslogo.
OBS!! Der hersker altid lidt tvivl omkring navnet Y’s Men, idet det udtales waismænd, grundet den engelske udtale af Y’et.
Y’s Men’s organisationen ledes fra
Geneve i Schweiz,
hvor den fastansatte stab er stationeret.